Den sidste Nadver

På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skal tilberede påskemåltidet for dig?"  Han svarede: "Gå ind i byen til den og den mand og sig til ham: ' Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påske sammen med mine disciple.' "
Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og tilberedte påskemåltidet.
Da det nu var blevet aften, satte han sig til bords med de tolv.
Og mens de spiste, sagde han: "Sandelig siger jeg jer: én af jer vil forråde mig."
Da blev de meget bedrøvede og begyndte hver især at spørge ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"
Han svarede og sagde: Han, som nu sammen med mig stak hånden i fadet, han vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men vé det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født."
Men Judas, som forrådte ham, tog til orde og spurgte: "Det er dog vel ikke mig, rabbi ?"  Han siger til ham: "Du har selv sagt det."
Mens de nu spiste, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav sine disciple det og sagde:" Tag dette og spis det; dette er mit legeme."
Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde:" Drik alle heraf; thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse.
Og jeg siger jer fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige."